Rejsebrev 7
Søndag 24. juli
Regnen bliver ved hele tirsdag, turens første dag med heldagsregn. Onsdag rejser Boe til Tyrkiet og Hanne tager toget til centrum. Hun besøger først Arsenal-havnen, som vi sejlede forbi søndag. Havnen er fin, men ligger lavt, så udsigten til byen er ringe, så vi springer den over i denne omgang. Ellers bruges tiden til let shopping og gensyn med den flotte by. Torsdag bruges i havnen, hvor der bliver vasket i bund og ellers har denne forstad en 2-3 km lang hovedgade med mange butikker, så der er nok at tage sig til. Også fredag tilbringes i centrumområdet. En meget, meget flot maleriudstilling i Hotel de Ville besøges efter at have tilbragt 55 minutter i kø. Her er samlet mange eksempler på, hvordan impressionisterne opfattede byen Paris og alle de større, kendte kunstnere er repræsenteret med flere værker, så det er ventetiden værd. Der er rigtig mange turister i byen, så der er lange køer overalt, så det bliver cafébesøg i stedet for et gensyn med Notre Dame.
Også lørdag tilbringes på båden med en god bog på bagdækket, da det er sidste dag alene på båden, men med et viser det sig imidlertid, at verden ikke er så stor, som man troede. Pludselig lyder på dansk: ”Sover du, eller læser du?” fra den båd, der er klar til at fortøje ved nabopladsen. Det viser sig at være John, den populære, tidligere havnefogedassistent i Præstø og hans kone Birthe i deres båd Gimle. De har siden sidste år boet fast på båden og sejlet en stor del af året i Tyskland, Holland, Belgien og nu i år i Frankrig. De er nu efter et par uger i Arsenal-havnen nået hertil De Nogent sur Marne. De skal videre mod øst på Marne noget af den rute, som vi har sejlet. Vi får selvfølgelig snakket noget og får også udvekslet nogle poser danske bøger. Da Boe er tilbage igen om aftenen, får vi udvekslet flere sejleroplevelser og erfaringer over et par irish koffee på Fun.
I dag, søndag, afslutningsdagen for Tour de Franche, vælger vi trods muligheden for at være direkte tilskuere, at se det på TV som de tidligere dage, da vi ved at byen er pakket med turister, og vi derfor ikke regner med at kunne se noget direkte.
Torsdag 28. juli
Mandag sejler vi fra De Nogent igen via Marne: vi har igen 300 meter gennem St-Maur-tunnelen, nu kender vi den næsten, og vi skal igen 6½ m ned via 2 sluser. Da vi når Seinen får vi fyldt dieseltanken op, da der her ligger et lille tankskib, hvis priser viser sig at være billigere end på tankstationer, så nu har vi igen 400 l på. Vi kan sejle ca. 1 time på 2½ liter. Der er ellers langt mellem, hvor der kan tankes – mange henter brændstof på dunke fra tankstationer. Dette er det andet sted ved vandet i Frankrig, vi har haft mulighed for påfyldning. I Reims var vi så heldige, at en newzealænder skulle have fyldt sin tank op, og derfor havde fået en tankbil til at køre til havnen, så her hægtede vi os på. Vi fortsætter 20 km sydpå ad Seinen, vi har 2 slusninger, nu skal vi op igen – i alt 4½ m, og finder en super plads i Port aux Cerises i Draveil. Havnen er kun et år gammel og har fine faciliteter, så her bliver vi 2 dage. Vi føler os særlig velkomne, idet der på alle havnens fortøjningsklamper står HANSEN. Der ligger flere store bilbutikker og et par bådbutikker, så Boe tager turen rundt på cykel for at finde en kilerem, men det lykkes ikke – heldigvis holder den gamle, som vi fik foræret stadig. Hanne får købt franske delikatesser – bl. store, lækre rejer i et kæmpe supermarked. I havnen taler vi med en dansker, Knud fra Vedbæk i båden Kraka – en LM27. Han har sammen med sin kone de sidste 11 år sejlet i Frankrig 6-7 måneder af året og også lejet en lejlighed i Avignon, så vi får gode tip til vores videre sejlads.
Onsdag sejler vi videre ad Seinen, vi har fire store sluser – ca. 25 x 250 m og vi skal hver gang 3½ m op. Her sluses vi med de store fragtbåde(penicher), så vi har en del ventetid. Vi ser flere meget flotte huse lige ned til floden, det må være Paris´s strandvej. Det bliver aften, før vi efter 45 km finder den sidste plads i en lille havn i Chartrettes. Havnefogeden her, der taler et tydeligt fransk, fortæller på fransk, at han har været med til at væve de nye gobeliner på Christiansborg. Vi bliver her kun natten over, da vi for 2 år siden kørte rundt i området i bil og bl. andet besøgte slottet Fontainebleu.
I dag sejler vi kun 20 km med én slusning – 3 m op. Vort mål er St. Mammes, hvor Seinen møder Loing-kanalen. Her har havnen internet, der ligger mange af de store både, og der findes derfor skibsudrustningsbutikker, så vi håber at kunne finde en kilerem. Det lykkes ikke – der kan skaffes én i løbet af en uges tid. Det vil vi ikke vente på, så vi sejler videre om et par dage. Vi ved jo, at vi har vores 25 hestes påhængs/hjælpemotor, såfremt den rem, vi har på nu, ikke holder, og vi alligevel ikke må sejle med mere end 6-8 km i timen på Canal du Loing, vi har valgt herfra.
Søndag den 31. juli
Fredag morgen må vi konstatere, at Boes cykel, der ellers var låst fast til en lygtepæl 10 meter fra båden med en kraftig wirelås, er forsvundet i nattens løb. Hannes står heldigvis stadig på båden. Den venlige kvindelige havnefoged bruger det meste af formiddagen på at køre med i sin bil og oversætte på politistationen i den nærliggende by, så der kan skrives rapport. Resten af fredagen og lørdagen tilbringes mest på båden. Her er en livlig trafik af store penicher i begge retninger, så der er meget at se på. Boe får sendt de sidste rapporter fra sit job i Tyrkiet, da vi forventer, at det varer nogle dage, inden vi har internet igen
I dag bliver vi banket op før kl. 7 af en kommunal medarbejder, der efterlyser ejeren til en engelsk registreret bil efterladt på kajen. Vi så i går familien på 6 personer stille bilen ved kajen og sejle ud på 3 ugers ferie i en delebåd, uden at kontakte havnens personale. Da vi stod op, var bilen fjernet af kommunen, da den stod i vejen for det ugentlige søndags gademarked på kajen. Da vi lørdag har fourageret i det lille supermarked, sejler vi alligevel tidligt, selvom der er marked. Sejladsen på kanalen foregår omgivet af en særdeles flot varieret natur, og vi kommer igennem små hyggelige landsbyer med flotte haver lige ned til kanalen. De 2 første sluser i dag er automatiske, men de næste 5 er manuelle, så her må slusemestrene, som alle er unge mennesker og det sidste sted en ung pige dreje manuelt på håndsving for at åbne og lukke sluseportene. På denne kanal holdes 1 times frokostpause, så vi får også en times ophold i sejladsen. I dag kommer vi i alt 14 m op. Vi finder en fin plads ved kanalen i udkanten af byen Nemours, her er el og vand, og det er endda gratis at ligge her. Langs kanalens modsatte side er der en meget gammel lang række platantræer, så vi ligger flot.
Onsdag den 3. august – kl. 12.00 – slusemesterens frokostpause
Mandag fortsætter vi på Canal du Loing. Også en pragtfuld sejlads med sol og varme, så de 10 sluser – 20 m op går som en leg, så vi nyder den flotte natur. Vi sejler direkte videre på Canal de Briare, hvor 3 sluser bringer os endnu 9 m op. Efter 23 km og en hel dags sejlads finder vi en plads ved en lille havn ved kanalen i den hyggelige by Montargis og finder også en restaurant, der holder åbent, selvom der mange steder er lukket mandag. Også tirsdag har vi flot vejr og en skøn natur. Der er mange dybe sluser, den højeste 5,12 m, så 14 sluser bringer os i alt 48 m op, så det er fint at kunne fortøje i en lille havn i byen Rogny-les-Sept-Ecluses. Her er el og vand, men de sanitære forhold ligner nogle, vi så i Østtyskland for 15 år siden. Byen har navn efter en slusetrappe med 7 sammenhængende sluser, der blev påbegyndt i 1604 af Henry IV og fungerede derefter i 245 år, inden den i 1887 blev afløst af 6 nye sluser, bygget i en ring omkring den gamle slusetrappe.
I formiddag sejler vi via disse 6 ”nyere” sluser, der i dag er automatiske, men stadig betjente af personale - de trykker nu på en knap i stedet for at dreje på håndsving og hjælper også lidt ved fortøjningen, de kan ikke fyres, men forsvinder nok ved naturlig afgang. Vi er kommet endnu 24 m op og er nu på vej ned igen. Det regner lidt fra morgenstunden, men nu klarer det op.
Onsdag 3. august – aften i Briare
Det bliver i alt 11 sluser ned – 38 m i alt, de sidste 3 er for at vi kan komme ind i lystbådehavnen her i Briare. Udover den flotte natur oplever vi i dag at se et rådyr svømme over kanalen lige foran båden og komme vel i land på modsatte bred. Vi har ellers de seneste dage set flere druknede rådyr flyde i kanalen. Havnen her i Briare er en ”rigtig” lystbådehavn midt byen. Den og de tre sluser er renoveret i 2008 via regionsstøtte, nok for at tiltrække flere sejlere der ellers ville passere uden om havnen. Her er rigtig mange blomster omkring den hyggelige havn. Vi ser i øvrigt utroligt mange blomster overalt, i byerne, på broerne, ved sluserne og ved havnene, måske er det for at dække over forfaldet, der slår igennem mange steder. Her har vi internet igen, vi læser ellers i oversigten over alle havne i Frankrig om flere steder, der har internet, men når vi så spørger, beklager de og siger, at det blev der ikke råd til i år. Her er et par interessante museer i byen, så vi bliver her et par dage.