Rejsebrev6 fra Boe og Hanne

 Torsdag 19. august

I går sejlede vi fra Bruxelles sidst på formiddagen og efter 4 timer, hvoraf de 2 gik med ventetid+slusning 8 m. ned, nåede vi den lille kanalhavn Klein–Willebrock, hvor vi fik plads inden for slusen til Rupel, der er tidevandsafhængig og kun kan bruges ved højvande. Vi bliver her to dage, da vi så kan udnytte tidevand og strøm fredag morgen til at sejle til Gent.

 Byen/havnen her er rigtig hyggelig med små gavlhuse ved kanalen, der er fyldt med både. Lige ved siden af resterne af en bro, der blev bortsprængt under slaget ved Arnhem, er der ved slusen  opstillet en gammel engelsk kampvogn som minde om, at englænderne befriede byen i september 1944. Faciliteter er her dog ingen af udover el og vand samt en venlig og hjælpsom havnefoged på 88 år. Der er en gratis færge over Rupel, der også tager cykler med til ”nabobyen” Boom. Det har vi benyttet os af i dag, og vi var så heldige, at der var torvedag med boder i alle gader i centrum, så der var liv i byen. Her fandtes også butikker, så vi kunne købe lidt madvarer.

Søndag 22. august

  Fredag stod vi op kl. 6 for at nå ud til den store tidevandssluse Wintam ved  lavvande, for at kunne udnytte tidevandet de 70 km. til slusen før Gent. Udover os var der kun en lille fragtdamper i den store sluse(250 x 25 m), så der var god plads, og vi kom hurtigt 5 m ned på floden  Boven-Zeeschelde. Sejlturen gik fint og med pæn fart. Ind imellem blev vi dog sinket af nogle store fragtskibe, der passerede i begge retninger. Ved slusen Merelbeke blev vi sluset 2 m op og kunne nu sejle ind i Gent.

For at nå ind til gæstehavnen Lindelei, der ligger lige ved centrum, sejlede vi i en lille snæver, men hyggelig kanal med husbåde flere steder. Vi fandt en fin plads i havnen. Her var havnefogeden en kvinde, der boede i en stor husbåd. Den lignede en losseplads både på og omkring den, men på broen var der fint. Bådebroen lå langs med en lille park, og toilet- og badebygningen lå i parken, der samtidig var tilholdssted for byens narkomaner og alkoholikere, så vi passerede flere sovende personer, der lå spredt i græsset, selv når regnen stod ned i tove, når vi gik til badehuset om morgenen.

  Lørdag blev brugt til at udforske Gent på gå-ben, da vi jo lå lige ved centrum. Gent er en flot by, der er præget af sin beliggenhed ved de mange kanaler og med mange flotte tårne og bygninger fra Middelalderen i en meget fin stand. Domkirken er utrolig flot og rigt udsmykket. I byen findes  Diabloborgen og Hertugens Borg. Begge er flotte Middelalderborge, der er restaurerede tip top. Byen bærer præg af, at den blev skånet for bombardementer under 2. Verdenskrig. En særlig oplevelse var at se, hvorledes et hotel som Marriot der har den flotteste middelalderfacade ud mod kanalen, så snart man træder indenfor, er alt supermoderne med to glaselevatorer m.m.

Omkring kanalen udfolder der sig et rigt folke- og restaurationsliv både dag og aften, hvor næsten alle de pragtfulde bygninger er oplyste, så dagen blev afsluttet med et glas rødvin i de romantiske omgivelser på en af de utallige fortovscafeer ved kanalen.

 I dag, søndag forlod vi Gent midt på formiddagen.  Sejladsen i dag, var præget af, at der ingen sluser var, men dog 5 broåbninger, der gik let, idet man blot kalder brovagten via VHF, så vi havde 4 rolige timer på Gent-Brugge-Ostendekanalen, i smukke omgivelser. Vi ligger i Brügges gæstehavn, ”Brugge Coupure” lige ved centrum, og bådene ligger på begge sider af en kanal, der er lukket af en ubenyttet sluse. For at komme ind i havnen skal man først have hævet en gangbro af en slags, hvoraf kun der findes den ene i verden.  En Storm P. lignende konstruktion, idet broen hæves ved at to højtliggende tromler roterer, hvorved de wirer, der bærer gangbroen, rulles op. De sidste tre dage har vi haft fint vejr, det har været medvirkende til, at det har været nogle gode dage.

Tirsdag 24. august

 I går og i dag er blevet brugt på at udforske Brügge. Byen har utrolig mange bygninger i gammel stil, mange er tilbage fra Middelalderen. I de områder, hvor der er flest turister – og dem er der mange af – er bygningerne meget flot restaurerede, nogle steder er facaden i gammel stil, men så er der supermoderne indretning indenfor, men også i sidegaderne er der rigtig mange rigtig gamle huse. Flere af dem står tomme, men byen har en fredningsklausul, så de istandsættes til beboelse m.m. Vi har naturligvis både besøgt markedspladsen med de fantastisk flotte og helt eventyragtige bygningsværker og beundret byens flotte rådhus samt aflagt besøg i domkirken Sankt Salvador med dens skatkammer. En af byens moderne bygninger er koncerthuset, der ikke er en arkitektonisk skønhed, men på pladsen foran er der et meget flot og stort springvand sammensat af fire forskellige bronzeskulpturgrupper i moderne stil.

 I Begijnhof, der er en samling af små huse, der har været beboet af enlige kvinder, der var ”gifte med Jesus”(de såkaldte beguines) og var uønskede i den katolske kirke, der ønskede at brænde dem levende, er der en lille oase af ro midt i den store by. Det lykkelige for Brügge er, at den fuldstændig blev skånet for destruktion ved tyskernes tilbagetrækning under 2. Verdenskrig, da den tyske kommandant nægtede at ødelægge byen trods Hitler beordring dertil.

Søndag 29. august

Onsdag vendte vi så skuden og sejlede fra Brügge tilbage til Gent. En fin sejlads uden sluser, og åbningen af de fem broer ved Brügge gik forholdsvis hurtigt, så sidst på eftermiddagen kunne vi igen lægge til  ved Lindelei-havnen midt i Gent, hvor vi fik fortøjet inden et skybrudslignende regnvejr satte ind for det næste halve døgn.  Torsdag besøgte vi i ”paraplyvejr” den tidligere omtalte Hertugens Borg og fik den set indefra. Her er den også restaureret, så man får fornemmelsen af at befinde sig flere hundrede år tilbage i tiden. Havde man været i Danmark, ville der kun være nogle gamle ruiner tilbage.

Fredag sejlede vi fra Gent kl. 9 for at nå tidevandsslusen, hvor vi blev sluset 30 cm. ned, ved højvande. Vi kunne så sejle med strømmen ad floden Boven-Zeeschelde i de første 5 timer og havde derefter kun én time i mordstrøm, inden vi nåede floden Rupel, hvor vi så havde lavvande og igen kunne sejle de 2 timer til tidevandsslusen Duffel med strømmen. Her blev vi sluset ½ m op og sejlede så på Nete-kanalen. Sidst vi passerede byen Lier sejlede vi forbi, men nu fortøjede vi ved gæstekajen, der ligger i udkanten af byen.

  Lørdag cyklede vi ind til byen Lier. Her var markedsdag og mange mennesker. Vi benyttede også muligheden for at se på de mange flotte bygninger – nogle kalder byen, der er omgivet af vand fra floden Nete  for  ”Lille Brügge”, og det er ikke uden grund. Byens rådhus er fantastisk flot både ude og inde. Ved en af indgangene til byen har man i 1930 restaureret et af tårnene fra den tidligere bymur og her installeret et meget flot ur, der er bemærkelsesværdigt ved, at der for hvert klokkeslæt også er et ur, samt at samtlige ure bliver drevet af et hovedurværk.

 I dag, søndag startede som en blæsende og grå dag ved kanalen, men efter frokost valgte vi alligevel at tage cyklerne på  land og køre ind til byen. Her sejlede vi en lille hyggelig tur på Lille Nete midt gennem Lier under de lave broer i en lille åben båd. Bådene drives af et tidligere ålefiskerlag, der har sejlet med turister på Lille Nete lørdag og søndag eftermiddag siden 1979, efter at ålefiskeriet blev forbudt så tidligt som 1974. Vi gik også en  tur i denne bys Begijnhof, også her en oase i byen.

 Vi besøgte byens domkirke St. Gumarus Kirke, der virkelig er et besøg værd, den rummer udover mange gamle malerier af flamske malere flere skønne blyglasruder, bl.a. ”Kroningen af Maria” fra 1450, der er et af de flotteste værker i landet. Et begyndende regnvejr fik os til at søge ly i en restaurant, og under middagen blev det til regn af tropiske dimensioner, hvor vandet stod ned i kaskader, men heldigvis klarede det op, så vi kunne cykle tilbage til båden i tørvejr. Lier var et meget overraskende og glædeligt bekendtskab, vi kan virkelig anbefale de, der kommer i dette område, at aflægge byen et besøg.

 Onsdag 1. september

Mandag sejlede vi så fra Lier, og efter en times sejlads på Netekanalen, en slusning 5 m. op på Albertkanalen, en times sejlads på Albertkanalen og en slusning 7½ m. op på en sidekanal, lagde vi til i den lille havn Herentals, lidt uden for byen – vi var vidst eneste gæstesejler den dag. Vejret vekslede mellem sol og regn, men dagens slusninger foregik i tørvejr, og det lykkedes os også at cykle ind til byen mellem bygerne, her var det mest interessante et gammelt flot rådhus samt et par byporte, der er bygget op i gammel stil med rester af de gamle byporte.

 Tirsdag sejlede vi så ud af kanalen igen og blev sluset de 7½ m. ned på Albertkanalen, hvor vi sejlede et par timer og blev sluset 10 m. op to gange, men her er der jo bevægelige pullerter, så det gik let. Vi sejlede så væk fra Albertkanalen for denne gang og valgte en mere nordlig rute med de første 15 km. på Dessel-Kwaaadmechelen-Kanalen, hvorefter vi sejlede ind i en af en række søer, Zilvermeer, hvor der er anlagt en moderne havn Port-Aventura med fine forhold, men også den dyreste havn i denne ferie. Selv om havnen er stor, var vi også her dagens eneste gæstesejler. Vi havde en meget flot solnedgang i en fantastisk flot natur.

  I dag sejlede vi så igen østpå via Bocholt-Herentals-Kanalen. Ved at tage turen hertil via Albertkanalen undgik vi 7 sluser på denne kanal, hvor slusevagten ikke kan kaldes via VHF. Vi havde nu 3 sluser, hvor vi hver gang blev sluset 4,3 m. op, og det gik hurtigt. Vi tog derpå en afstikker 15 km sydpå af Kanaal Naar Beverlo til Leopoldsburg. Kanalen er noget snæver men med en flot natur, vi sejler mellem åkander og nøkkeroser og man må ikke sejle mere end 7 km i timen, så vi afprøvede vor hjælpemotor en del af turen, den klarede prøven fint.  Der er en hævebro på strækningen, der er ikke VHF, men ved at tude i hornet et par gange får vi kontakt og broen hæves, så vi kan sejle under. Både i går og i dag har vi haft flot solskin, så vi har nydt eftermiddagen på bagdækket, idet det eneste byen har at byde på, er en velassorteret Aldi samt en slagter.

Lørdag 4. september

Torsdag sejlede vi først de 15 km. tilbage ad Kanaal Naar Beverlo og dernæst 30 km. ad Bocholt-Herentals-kanalen – en dag uden sluser! - inden vi gjorde holdt ved en lille Passanthaven/gæste-  havn, Bocholt ved kanalen. Her var el og vand samt toilet og i byen fandtes bl.a. en bager med gode flødekager. I Belgien findes der i øvrigt flere af disse Passanthaven, der er beregnet for gæstesejlere, nogle helt uden faciliteter, andre kun med el og/eller vand, nogle også med bademuligheder og enkelte som f.eks. i Gent og Brügge også med internet.

Fredag vågnede vi op til tæt tåge, men midt på formiddagen klarede det lidt op og vi kunne  påbegynde sejladsen på Zuidwillemswart, en fin kanal i en fin natur men næsten uden trafik, så da solen efter et par timer tittede frem, havde vi en fin sejlads ud af Belgien. Efter at have passeret grænsen til Holland, der i øvrigt ikke er markeret, og efter at have ventet en time på at blive sluset 3 m. op, kunne vi sejle ind i Maastricht og finde Pitersplads-Havnen, hvor vi også lå sidst og følte os rigtig godt tilpas. Den sidste uges tid har vi ikke haft netadgang, da vi har ligget i små havne, så vore mailbokse var fyldt godt op.

I dag lørdag vågnede vi igen op til tæt tåge, men ved middagstid brød solen igennem, så vi cyklede ind til Maastricht. Her var musikuge med musik for de unge på markedspadsen og tusindvis af mennesker i byen, men vi fandt en plads i solen på en dejlig café og nød vor sidste lørdag sammen i denne ferie. Vi fik handlet ind til de sidste dage og spiste en god middag på en goumetrestaurant lige ved siden af havnen.

I morgen søndag vil vi slappe af på båden og måske igen cykle en tur ind til byen, da butikkerne har søndagsåbent.

Når vi sejler herfra mandag vil vort sidste mål være Roermond, hvor båden skal gøres klar til overvintring, så dette bliver det sidste rejsebrev, og derfor gør vi status nu:

Det har været en fantastisk sommer med stort set kun gode oplevelser, vi har overvejende haft fint vejr med sol, vi har været væk i 11 uger, heraf har vi sejlet i 240 timer, vi har passeret ca. 70 sluser, store og små med slusning fra 30 cm. til 18 m., så vi vil godt kalde os for sluseeksperter. Mange havne har haft vaskemaskine, lidt færre internet, vi har været glade for de livstegn vi har fået fra jer, vi har forsøgt at holde os orienteret om nyheder via internettet, vi har haft god brug af vore cykler. Vore udgifter til havnepenge, el, bad, vask og diesel har været ca. 100 kr. pr. person pr. døgn, madindkøbene har været billigere end derhjemme,og når vi så tænker på på , hvad vi oveni har sparet derhjemme  så sejler vi videre næste år.

Rejsebrev 5 fra Boe og Hanne

Lørdag 7. august

Det blev til 3 dage i Maastricht, en interessant og meget international by med sin beliggenhed tæt på både Tyskland og Belgien.  Der var sort af mennesker i centrum, og hundredevis af udendørs restauranter var fyldt til sidste plads. Byens domkirke er den ældste domkirke i Holland, og Sct. Servantius Basilica skulle være den flotteste romanske kirke i Holland, i en del af kirken, der også er et gammelt kloster, er indrettet et skatkammer med flere fantastisk flotte og sjældne skatte, bl.a. et meget stort guldskrin, der er mange hundrede år gammelt. Også gravmælet for kirkens grundlægger findes endnu, men vi fik kun lov til at kigge ind, kun paver får lov til at røre ved det!

På byens markedsplads findes rådhuset, der er 350 år gammelt og hvis spir med klokkespil bruges som ”symbol” for Mastricht-traktaten. På markedspladsen afholdes der hver fredag formiddag torvedag, og her er mindst 10 gange flere boder end på Køge Torv en lørdag. Hollænderne må være dygtige hjemmesyersker, for der var mindst 50 boder med metervarer. I Mastricht har man i øvrigt boghandel i en ”lukket” kirke.

Vi nød meget opholdet i den fine havn, Pietersplas med de gode faciliteter, og hvorfra der var fine cykelstier ind til centrum. Havnen forsøger at holde gæstesejlere i byen ved at tilbyde den 3. nat gratis, det var måske en idé for danske havne.

I dag påbegyndte vi så vores belgienstur med en slusning 13,6 m. op. I slusen måtte vi udfylde formularer og fremvise skibspapirer. Det var lidt af en overgang at komme fra det flade Holland og sejle ind i Albertkanalen, hvor der på begge sider er stejle klippesider. Efter ca. 20 km. sejlads på kanalen nåede vi den 1. af 3 ens sluser, hvor man hver gang blev sluset 10 m. ned.

 Heldigvis kan man fortøje ved pullerter, der følger vandet ned, så selv om det ikke går hurtigt, går det let. Vi var eneste båd i de tre sluser, slusemesteren fortalte, at der ellers normalt var over 100 både dagligt, og vi fik at vide, at vi var første danske båd i dette område af Belgien i år. Ved den 1. af de tre sluser måtte vi købe  en ”vignet” til 25 Euro, der giver os mulighed for frie slusninger fra 6. juni indtil 15. september. – I Holland brugte vi sammenlagt 6 Euro for 2 broåbninger og én slusning, ellers er alt gratis. Sidst på eftermiddagen nåede vi så 1. belgiske havn Hasselt, her er vi første danske båd i flere år. Vi bliver her weekenden over, da sluserne her i området er lukkede om søndagen.

Mandag 9. august

Byen Hassel, nok lidt større en Køge sydede af liv både lørdag og søndag, idet der var teaterfestival i byen med både indendørs og udendørs forestillinger og gadeteater mange steder i byens centrum, hvor tusindvis af mennesker bevægede sig rundt. Byens utrolig mange restauranter var alle fyldt til sidste plads. Nogle regnbyger søndag gjorde, at nogle af forestillingerne måtte aflyses. Byen har den største japanske have i Europa, vi valgte den dog fra, fordi det regnede det meste af den tid, den var åben søndag. Byen er i øvrigt præget af festivaler hele sommeren, såvel religiøse som verdslige. I de kommende 3 uger afholdes en katolsk festival, der kun afholdes hvert 7 år, derfor er byen overdådigt blomster-udsmykket.

I dag har vi sejlet 65 km på Albertkanalen. Kanalen er noget ”urolig”, da den er præget af ræsonnansbølger, fordi siderne er lodrette betonvægge, der sender de store skibes hækbølger frem og tilbage, og der passerer rigtig mange store skibe, det længste vi så i dag var 135 m. Vi havde en fin sejlads i solskin og blev sluset to gange 10 m ned, men det gik begge gange let pga. bevægelige pullerter. Vi er nu sammenlagt nået 50 m ned, og i landskabet er der nu igen marker, selvom landet er meget skovrigt. Vi finder plads som eneste gæstesejler i en lille havn, Jachthaven Massenhoven, hvor der ellers næsten kun er speedbåde, der bruges til vandski, og hvor der ligger en gourmet-fiskerestaurant lige ved kanalen, men vi spiser en god bøf!

Onsdag 11. august

I går blev en lang sejldag - 12½ time! Først et par km. på Albertkanalen i strålende sol, efter en slusning 5 m. ned et par timer på Netekanalen, her var en meget flot natur. Efter endnu en slusning ca. 3 m ned var vi på Nedre Nete. Slusen er en havsluse, selvom den ligger mange km inde i landet, og man underkastes tidevandet på slusens ydre side. Da vi kom ned var der ebbe, så vandstanden var 3-4 m lavere end ved højvande, så kanterne var blottede, og vi havde medstrøm, vi måtte sejle midt i floden, pga. den lave vandstand. Da vandstanden igen begyndte at stige pga. begyndende højvande, måtte vi sejle i kraftig modstrøm et par timer, inden vi nåede en anden og meget større havsluse  - Wintam Zeesluis. Vi havde planlagt at lægge ind ved en lille havn her ved floden, men pga. tidevandet var slusen lukket, og vi måtte sejle videre. Ved Wintam slusen måtte vi vente 1 time før vi kunne sluses 8 m. op sammen med nogle meget store skibe. Vi var nu inde i Zeekanaal Brussel-Schelde. Herfra er der mange broer, der skal hæves, så vi forsøgte at ligge tæt på de store skibe, men måtte dog vente 20 min. ved en bro og igen 1½ time ved den næste store sluse. I mellem-tiden var det begyndt at regne, så vi fandt regntøjet frem og blev sluset op sammen med 4 store skibe. Vi fulgte disse tæt for at udnytte deres broåbninger, og nåede frem til det, der nu blev dagens mål, den store havn  i Bruxelles, Brussel Royal Yacht Club, kl. 9 om aftenen i kraftigt regnvejr. Der var lige én plads ved gæstekajen, hvor vi kunne klemme os ind. Det viste sig at være ved siden af en dansker, der har sejlet i Belgien i flere år og også skrevet om det på nettet, så her henter vi flere fif. Heldigvis har restauranten sent åben, så vi søger ly for regnvejret her, inden vi kryber til køjs.

Søndag 15 august

Vi bliver her i Bruxelles til på onsdag. Boe skal lige et smut til Oslo tirsdag i forbindelse med en kommende arbejdsopgave, og byen har meget at byde på, som vi ikke nåede sidst vi besøgte den. I disse dage afholdes også den store blomsterfestival, der kun er hvert andet år. Hele Grand Place er dækket af et blomstertæppe og et andet sted er ophængt et blomstermaleri. Vi har også kørt med sporvogn i de kvarterer, som turister normalt ikke kommer i, der er bådet tyrkiske og  afrikanske kvarterer. Byens er absolut et længere besøg værd. Havnen ligger lige ved siden af et sporvogns-stoppested, der er alle faciliteter, en god restaurant og også internet og fri vaskemaskine, så i dag er der blevet vasket i bund.

Vore planer for den sidste del af perioden er at sejle mod vest til bl.a. Gent og Brügge og derefter returnere til Roermond. Hanne har købt flybillet fra Amsterdam den 11. september. Hun kører så i bil ned og henter Boe nogle dage derefter.

Rejsebrev 4 fra Boe og Hanne

Søndag 25. juli

Vi forlader Zwartsluis midt på formiddagen,  og efter et par timers kanalsejlads bliver vi ved Zwolle sluset ½ m op på floden Ijssel. Da vi sejler sydpå ,er det mod strømmen, så farten falder med 3-4 km i timen, men det er en meget smuk natur og et rigt fugleliv. Vi ser bl.a. adskillige storke. Der er pæn afstand mellem havnene, men vi vælger at fortsætte til byen Zutphen, der er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Holland, hvor vi vil blive en dag. Vi kan ikke være i havnen i centrum, men kl. 20 er vi på plads i en udmærket havn , Mars 2½ km nord  for byen.

Mandag 26. juli

Turens første regnvejrsdag – det står ned i tove fra morgenstunden. Selvom det  regner, findes cyklerne frem, og vi ser på den hyggelige by. Vi besøger også byens bibliotek, der er indrettet i en tidligere klosterkirke – det var måske en idé til nogle af de tomme danske kirker, siger Boe. - Da der tilsyneladende er en utæthed ved den nyinstallerede dieselhøjtrykspumpe, får vi besøg af en montør, der tager den utætte del med til ombytning, så vi bliver her endnu en dag.                              

Onsdag 28. juli

Montøren kom  tirsdag aften kl. 20, så vi kan fortsætte vor sejlads på Ijssel i dag. Også i dag har vi en flot sejlads og ser flere storke. Da vi har sejlet 3½ time, kan vi konstatere, at der er endnu en utæthed ved en anden membran, så vi søger havn i byen Doesburg og tager igen kontakt til montøren, der lover at komme torsdag, så da havnen ligger tæt på centrum benytter vi lejligheden til at besøge byen, der er lille men hyggelig.

Torsdag 29. juli

Da  montøren alligevel ikke har tid til at se på vort problem pga ferie, og utætheden ikke er særlig stor, beslutter vi at sejle videre ad  Ijssel til byen Arnhem, der ligger ved Nedre Rijn. Her løser en lokal montør problemet på et par timer.                                 

Fredag 30. juli

Vi bliver i Arnhem endnu en dag og besøger byen på cykel, da havnen ligger ca. 4 km. fra centrum. Byen var en af de hollandske byer, der blev hårdt ramt under 2. Verdenskrig og stadig har spor derfra, men ellers er der flere gamle bygninger (restaurerede) og en spændende bykerne. Krydstogtskibene lægger til ved havnefronten. Aftensmaden indtages udendørs i havnens restaurant, der er en rigtig gammel skipperknejpe, der ligger på en ponton ligesom havnens flydebroer, der ligger 12-15 m under gadeniveau.                                         

Lørdag den 31. juli

En afvekslende sejlerdag. Først 15 km på Nedre Rhin i modstrøm, så hastigheden er nede på ca. 7 km i timen, derefter 22 km på Waal, som er Rhinens udløb i Holland i medstrøm, her er hastigheden 15 km i timen. Vi møder og passerer mange store erhvervsskibe samt krydstogtskibe. Derefter sejler vi 15 km på Maas-Waal- kanalen med vor ”normale” hastighed 10 km  i  timen for at slutte af med 30 km på en ”tæmmet” flod, Maas i kanaltempo. Denne del har nok dagens flotteste natur. Vi har 2 slusninger, henholdsvis 1 m op og 3½ m op samt sejler gennem en åben sluse, så vi når først vort mål, en af havnene i fericentret Leukemeer sidst på eftermiddagen. Det lykkes os at finde plads, selvom der i forvejen er hundredevis af både, hvoraf også en stor del ”ligger i sivene”. Havnen er sammenbygget med en virkelig stor campingplads, så hele området med omegn er et stort ”ferieparadis”.

  Søndag 1. juli

Vi sejler på Maas, en flot søndagstur i en flot og afvekslende natur i dejligt vejr. Vi har 2 slusninger henholdsvis 3½m. og 2½m. op inden vi når til Roermond, et ”sejlermekka” med  mere end 15 havne og mange tusindevis af både. Vi vil blive her et par dage og undersøge mulighederne for at lade båden overvintre her. Vi lægger til i Jachthaven Het Steel tæt på byens centrum. Her er både vaskemaskine og internet. Mange store og små både  passerer hele tiden i kanalen udenfor havnen.

Mandag 1. august

Roermond er udnævnt til at være den hollandske by i middelstørrelse, der har den bedste bykerne, så udover at være præget af sejlads, er det en spændende handelsby med mere end 500 butikker, utallige restauranter, flotte torve, kirker m.m. Domkirken blev næsten ødelagt i 1945, men er nu genopbygget til sit oprindelige udseende. Søspejderne i Holland har fejret deres 100-års jubilæum med en ”jubilæumslejr” den sidste uges tid her i området, så ved solnedgangstid passerer et timelangt ”optog” med flere 100  både forbi fyldt med glade søspejdere. Bådene er pyntet med flag, bannere, balloner og lys. Et festligt syn og vi er i første parket.

Onsdag 3. august

Det blev 3 dage i Roermond, så dels fik vi udforsket byen, dels fik en meget tæt morgentåge os til at udskyde sejladsen, så vi fik vasket i bund og dels fik vi lavet aftale om, at båden skal overvintre i Jachthaven Het Steel, så vi har besluttet os til at bruge den næste månedstid til sejlads i Belgien og så sejle båden tilbage til Roermond. Vi udskyder Frankrig til næste år, da der har været så meget at se her, at  vi vil bruge tiden her i Holland samt i Belgien i år. I dag sejlede vi så ad Maas og Julianekanalen til Maastricht med 3 slusninger, 4 m., 12 m. og 11½ m. op samt en åben sluse.  Vi lægger til i en dejlig og naturskøn  - bl.a. er der ”sort sol” - supermoderne havn uden for byen med alle faciliteter, også fri internet . Vi vil udforske byen på cykel ,inden vi påbegynder belgiensturen.

     Rejsebrev 3                                   

Mandag 12. juli står vi tidligt op for at være ved den første bro kl. 8, men brovagten er forsinket, så vi må vente. Derefter er der mange broåbninger og i alt 4 sluser. Selvom slusevagten holder frokostpause fra 12 til 13 regner vi med at komme halvvejs til Groningen, men i Stadskanaal siger slusevagten at der ikke bliver flere broåbninger i dag pga. et tordenvejr, der er på vej. Inden vi når en lille liggeplads før broen i centrum af byen bryder et voldsomt tordenvejr af tropisk karakter løs og vi er begge totalt gennemblødte efter fortøjningen kl.14 og vi spiser frokost under voldsom  torden og lynild men nu i tørt i båden. Vi går senere tur i byen, der er større end vi troede, og vi hygger os i båden om aftenen.

Tirsdag  kl. 8. er der kortegesejlads for 4 både gennem 2 sluser ( i alt 3 m ned) samt åbning af mindst 20 broer – 2 mænd i bil følger os til Windeveer, hvor vi som den eneste båd tager den nye kanal Windeveer-Kiel(11 km). Selvom vi er eneste båd er der 3 mænd på knallerter, der følger os hele vejen igen med 2 sluser( også 3 m ned) samt igen mindst 20 broåbniger. Ved udsejlingenn til Zuedlaarmeer(en større sø), bliver vi overladt til os selv. Da vi har sejlet et par km ind i kanalen mod Gronigen opstår et af feriens krejitiske tidspunkter, idet vi skal passere en bro, der er angivet som 3 m. Det passer vist ikke helt, for selvom vi lægger alt, hvad lægges kan, ned er der max. et par milimeter til en rusten jernbanebro, da vi sejler under. Vi når frem til Groningen omkring kl. 16 og lægger os ind i en lille havn ved slusen, GMC – Groninger Motoorboot Club- en dejlig havn med alle faciliteter og oven i købet gratis internet. Afstanden til centrum er 2 km, så vi bliver i havnen om aftenen.

2. Rejsebrev fra Boe og Hanne 2010

Lørdag 3. juli tilbringer vi dagen i Heidegger og cykler en tur på 10 km. ud til Mittellandkanalen. Vi køber og spiser dejlige jordbær ved selvpluk. Om aftenen afholdes der bryllup ved restauranten, men vi får set fodbold(Tyskland-Argentina 4-1) m.m.  Søndag sejler vi videre ad Mittellandkanalen, vi har kun én sluse og kommer 18 m. ned, en større båd glemmer at flytte sit tovværk, så vi må  vente lidt i slusen, inden vi kan sejle ud. Vi når Hannover efter ca. 8 timer til søs og fortøjer i bådklubben ved Seelze.

 M andag går vi til stationen og tager toget til Hannover Hovedbanegård og tilbringer dagen med at shoppe, inden vi tager tilbage til båden og cykler på indkøb i Seelze.Tirsdag sejler vi kl. 8 og fortsætter ad Mittellandkanalen, der er ingen sluser i dag, men vi sejler over Weser ved Minden. Vi ser årets første stork. Vi sejler til kl. 17 og fortøjer i en lille, men fin havn ved Bad Essen. Vi cykler til byen(3-4 km), en meget flot og gammel by med mange bindingsværkshuse. Vi spiser en lækker middag på Högers hotel, hvorefter vi ser fodbold( Holland-Uruguay, 3-2) på storskærm i haven.

                                        !

Efter morgenmad, lidt finvask og påfyldning af vand fortsætter vi onsdag  af Mittellandkanalen. Vejret er flot og vi ser bl.a. et græssende rådyr på bredden. Ved udsejlingen fra Mittellandkanalen finder vi et liggested ved kaj i Nasses Dreieck. Vi cykler et par kilometer til en lille restaurant, hvor vi spiser husets eneste tilbud – pølser og zigøjnerschnitzel. Derefter ser vi semifinale i fodbold i baren sammen med 2 andre gæster samt værten (Tyskland-Spanien, 0-1). Tyskerne var meget stille efter kampen.

Torsdag  påbegynder vi vor sejlads på Dortmund-Ems-kanalen. Vi må vente over en time ved første sluse, indtil der kommer et stort skib, som vi så følger i de næste sluser. Da vi når den 6. sluse dukker endnu et stort skib op, så vi kommer ikke med og må vente næsten 2 timer før slusning,  men er så også sammenlagt nået 28,5 m. ned. Vi gør holdt for natten ved Ems-Yacht-Club Lingen, hvor vi ligger fint i en lille sidearm, og hvor der er fine badefaciliteter. Havnefogeden holder en ælling som ”kæledyr”.

Rejsebrev  1 2010  fra Hanne og Boe

Onsdag 23.juni sejlede vi fra Præstø kl. 7.30, der var kun lidt vind og rolig sø. Vi konstaterede undervejs, at det nye toilet ikke virkede samt at dybdemåler og autopilot heller ikke fungerede, så vi besluttede at gøre stop ved Masnedø Marinecenter. De havde ingen folk hjemme, der kunne klare det, men Boe ”bestilte" et nyt toilet fra Greve, da det ”gamle” tilsyneladende ikke var i orden. De andre problemer kunne ikke løses her. Vi tilbragte Sct. Hans aften i havnen på Masnedø. Det nye toilet ankom tidligt næste morgen, og Boe brugte formiddagen til at bytte de to toiletter. Det nye toilet virkede, og vi kunne sejle kl. 14.15. Smålandsfarvandet var helt roligt, og solen skinnede, så vi havde en fin sejltur. Vi passerede Guldborgsundbroen og havde en flot sejlads gennem Guldborgsund og nåede Gedser kl. 21.20 .

Fredag 25. juni var vejrudsigten god, og vi forlod  Gedser allerede kl. 5.30. Hanne var ved at sejle båden på grund syd for Gedser, da hun kom på den forkerte side af de grønne sømærker, men hun bakkede og kom fri ved egen hjælp. Søen var næsten rolig til vi var midt i den  Meklenburgske Bugt, hvor vi fik lidt bølger på tværs, men det varede kun et par timer. Vi var i Travemünde kl. 15.30, men fortsatte ad Trave. Vi havde en dejlig rolig sejlads, og solen kom frem. Vi nåede frem til Lübecker Motorboot-Club kl. 18.15 og fandt en dejlig plads med en skøn udsigt. Vi blev i Lübeck i 3 dage.

Mandag 28. juni sejlede vi mod syd og ind i Elb-Lübeck-kanalen. Via 5 sluser blev vi sluset 11,7 m op. Slusningerne gik fint, vi må dog vente en time ved den ene sluse, da et stort skib først skulle sluses ned, men vi nåede Mölln sidst på eftermiddagen. Det var meget varmt 33-34 grader, så vi pustede ud på båden. Næste dag gik Boe i land og fik opdateret sit program på computeren, så vi kan se Tv. Vi sejlede først ved middagstid, men da vi ikke skulle vente ved de to sluser ( 8,1 m ned), nåede  vi Lauenburg på godt 4 timer. Vi havde fint sejlvejr, men efter fortøjning i Lauenburg fik vi en kortvarig byge. Vi spiste dejlig mad på Resturant Zum alten Schifferhaus med udsigt over Elben.

Onsdag 30. juni forlod vi Lauenburg først på formiddagen og efter en kort strækning af Elben sejlede vi ned ad Elb-Seite-Kanalen og nåede frem til skibselevatoren, Lüneburg-Scharnebeck , hvor vi skal hæves 38 m.  Her er der imidlertid tekniske problemer, så det varer 4 timer og 45 min. inden vi kommer med op, så klokken bliver 19.30, inden vi når frem til dagens mål – Uelzen. Vi vil spise i havnens restaurant, men trods få gæster varer det mere end 2 timer inden vi får den ellers udmærkede mad serveret.  Næste dag er vi heldige med slusen ved Uelzen, vi  kan sejle lige ind og er hurtigt nået 18 m op, så efter 4 timer er vi i Wittigen. Vi finder cyklerne frem og tager på indkøb i den nærmeste by 4 km. væk.