Ophold i Corre - båden males

Søndag 17. juni 

Årets afrejse til vort sommerophold i Frankrig blev først 2. pinsedag, 21. maj, da vi lige skulle have Lunas nonfirmation med den 20, og Boe kunne også lige nå at få skiftet en linse i det ene øje pga grå stær.

Vort første overnatning var på et lille hotel i udkanten af Bremen, da Boe skulle købe anoder til båden på et stort skibsudsalg i Bremen.

Ved frokosttid næste dag fandt vi via hotels.com vort næste overnatningssted i en lille by, Esch-sur-Sure i Luxembourg. Det viste sig at være i et meget naturskønt område, hvor byen og hotellet lå i bunden af en kløft i en dal omgivet af klipper til alle sider, et sted vi ikke ville have fundet frem til af os selv.

Næste dag nåede vi frem til Corre efter 1387 km’s kørsel. Vi kunne konstatere, at båden stod, hvor vi havde efterladt den i efteråret. Den var noget beskidt efter vinterens vejr, men ellers ok.

Vi havde hjemmefra booket ophold på et B og B i Corre, hvor vi har boet, mens Boe har slebet og malet båd underneden og på siderne. Den trængte til den store tur, da det er nogle år siden, den blev malet sidst, så der har været nok at tage fat på. Boe fik lidt hjælp til slibning af en arbejdsdreng i havnen, men dennes arbejde var så ringe, at selv Hanne vist havde kunnet gøre det bedre.

Nu, hvor båden er i vandet, er det planen at male dæk mm, så vi bliver her i Corre nogen tid endnu.

Vi har endnu ikke planlagt, hvor og hvor meget vi vil sejle i år, men turen går nok lidt sydpå.

Vi var så heldige, at vi fik en studielejlighed med køkkenfaciliteter, køleskab, mikrobølgeovn, kogeplader og vask og mulighed for at bruge vaskemaskine, samtidig med at vi havde TV og internet, så det har været fint og billigt, 35 Euro pr nat. Afstanden til  båden og havnen var 10 minutters gang, så vi har spist fælles frokost på båden hver dag, og Hanne har kunnet hente bilen til indkøb, når der var behov for det.

Båden  kom i vandet fredag den 22. juni, så i dag søndag ligger vi på vor sommerplads i havnen og er i gang med at indrette os igen. Det blev så lidt over 3 uger på B og B, men et fint ophold.. 

Vi har kun haft et par halve dages regn, men ellers er regnen faldet om natten ofte i forbindelse med tordenvejr, men ellers har det været sol og varme, så vi misunder ikke de, der er i Danmark.

 

| Svar

Nyeste kommentarer

06.08 | 12:18

Dejligt at I endelig er på farten igen.

23.07 | 17:22

Kære begge
Sikke en herlig tur. Fuld af arbejde og gode oplevelser. Det må være skønt at komme tilbage og tilmed møde gamle venner.

23.07 | 15:07

Forsat god tur

21.06 | 18:24

Ser hyggeligt ud 🍷😎
Kh Susanne