Sydamerika 2014

Krydstogt omkring Kap Horn

Efter 14 timers flyrejse fra Paris når vi Santiago, Chiles hovedstad. Vi bor på et lille hyggeligt, centralt beliggende hotel. Santiago, der ligger på en højslette i ly af Andesbjergene, er en storby med mere end 5 millioner indbyggere, så vi tager på en byrundtur for at nå at se så meget som muligt. Byen er i dag en blanding af en moderne by med højhuse, gamle bygninger, der er restaurerede eller under restaurering, ældre ”grå” bygninger, moderne parcelhuskvarterer m.m. Vi besøger bl.a. præsidentpaladset, den centrale plads Plaza de Armas, katedralen og udsigtsbjerget San Cristobal med udsigt over byen samt en butik, der producerer og sælger smykker m.m. af den blå, sjældne sten lapis lazuli.

Efter 2 dage i Santiago kører vi 120 km med bus til havnebyen Valparaiso. Der findes ikke jernbane, men busserne kører hvert kvarter. Valparaiso er en af Chiles vigtigste havnebyer og er præget af det, med grå, relativt forfaldne og kedelige huse. Den har imidlertid en fantastisk beliggenhed, hvor den historiske bydel ved havet er omgivet af bebygget højdedrag, hvor husene ligger som svalereder over hinanden.. Der findes stadig en del fungerende gamle charmerende funicalorer/elevatorer til at transportere lokalbefolkningen fra havneområdet til beboelsesområderne. Vi bor i en charmerende ”svalerede”, et lille privat b & b, drevet af 2 yngre søstre. Her føler man sig sat 100 år tilbage og bor i et klunkehjem med en fantastisk samling af porcelæn, glas og sølv. Vores morgenmad serveres på den udendørs terrasse med en fantastisk udsigt over bugten.

Hvad Valparaiso ikke råder over af restauranter og strømlinede hoteller og butikker findes til gengæld i nabo/badebyen Vina del Mar, Chiles fjerdestørste by, som nås med en Metro på et kvarter. Det er her chilenerne holder ferie, så her føler man sig hensat til en af de større badebyer ved Middelhavet.

Efter 2 dage i Valparaiso ligger vort krydstogtskib Celebrity Infinity klar i havnen, og vi kan påbegynde vort krydstogt. Skibet har plads til ca. 2.100 passagerer, har 12 dæk med kahytter, suiter, klubber og aktiviteter, så vi glæder os til de næste 14 dage ombord.

Efter en dag på havet kaster skibet anker ud for den idylliske by Puerto Montt,  der er omkranset af nationalparker,  øer, søer og bugte med snedækkede bjergtinder i baggrunden. Det er Chiles yacht-centrum og indfaldsport til et betagende søhøjland, Vi sejles ind med tenderbåd for at tage på en bustur til Chiles største sø Llanquihue, der ligger smukt i landskabet med sneklædte vulkaner i baggrunden, desværre er det snuskregn, så udsigten er ikke så god. Vi besøger byen Puerto Varas, der er grundlagt af tyske immigranter, samt et frilandsmuseum, hvor man i husene kan se, hvordan man har levet tidligere. Her har vi heldigvis tørvejr, så vi nyder besøget i det smukke område, hvor der, lige som i de private haver i området, er utroligt flotte planter, især hortenciaerne  er imponerende.

De næste par dage sejler vi i de chilenske fjorde og Magellan-strædet. Denne del af landet er exceptionelt smuk med søer, snedækkede vulkaner, gigantiske gletsjere, tætte skove m.m. Området kan kun nås fra søsiden. Ud over den smukke natur ser vi hvaler og søløver. De chilenske fjorde siges at være blandt de smukkeste i verden, og det kan vi bekræfte. Magellan-Strædet, der isolerer skærgården Tierra del Fuego og byen Punta Arenas fra resten af det sydamerikanske kontinent, er ca. 600 km langt og 30 km bredt. Det havde især sin storhed før Panama-kanalen blev bygget, mange skibe runder dog fortsat Sydamerikas spids.

Vort næste mål er Punta Arenas. Godt gemt væk i en smal dal mellem de imponerende Andesbjerge og Magellan Strædet ligger Punta Arenas – helt isoleret fra det øvrige Chile. Vi ankommer om morgenen og skibet kaster anker, så vi er klar til at gå til tenderbådene til dagens udflugt, da vi får den kedelige meddelelse, at landgangen desværre må aflyses, da der er varslet uvejr med orkanstyrke på op til 70 m pr. sekund, og man forventer, at det vil være vanskeligt at få passagererne tilbage til skibet med tenderbådene om eftermiddagen. Vi sejler derfor videre sydpå mod vor næste mål den argentinske by Ushuaia. Undervejs kommer orkanen, men da skibet har gode stabilisatorer, og vi sejler i relativ læ blandt de mange øer, mærker vi det ikke så meget.

Verdens sydligste by Ushuaia har bjerge til tre sider og vender ud mod Beagle Kanalen, hvor Charles Darwin i 1832 mødte de nu uddøde Yahgan-indianere. På en flot solskinsdag ligger skibet til kaj, og vi kan bevæge os til dagens udflugt. Vi sejler med en stor katamaran til Beagle Kanalen. Her kommer vi meget tæt på kolonier med tusindvis af pingviner og flokke af søløver, der soler sig på skærene. Vi sejler også omkring fyrtårnet ”Les Eclaireus”, kaldet ”fyrtårnet ved verdens ende”. Efter katamaranturen besøger vi med bus nationalparken Tierra del Fuego, hvor der findes storslåede bøgeskove, smukke høje bjerge, bundløse sumpe og krystalklare søer med et rigt dyre - og fugleliv. Vi slutter med en gåtur i byens hovedgade, hvor der trods byens isolerede beliggenhed findes alle former for butikker.

Næste morgen, tidlig er skibet nået til Kap Horn, der jo ligger på en lille ø. Det er en fin solskinsmorgen, og da skibet sejler rundt om øen, har vi et fint udsyn både til forbjerget, som man normalt ser på billeder herfra samt til monumentet, der markerer Kap Horn og symboliserer den store fugl albatrossen – en fugl vi også ser svæve over vor balkon. Efter et par timer her er vi klar til at sejle videre nordpå et par dage til næste stop Porto Madryn i Argentina. Nu begynder et kraftigt regnvejr, så vi føler os meget heldige med morgenens vejr.

Planen om at sejle mod Porto Madyn bliver ændret, da en af skibets passagerer bliver syg og kræver akut hospitalsindlæggelse. Pga. den sydlige position - der er for langt til Falklandøerne, de nærmeste argentinske byer har ikke sygehusfaciliteter, og der er ikke helikoptere til rådighed, må skibet sejle ind mod chilensk farvand, hvor Magellan-strædet løber ud i Syd Atlanten,  og møde et marinefartøj fra den chilenske flåde, der kunne sejle patienten videre til et hospital i Punta Arenas.

Pga den ændrede sejlrute får vi nu besked om, at ankomsten til Porto Madryn bliver en dag forsinket og en af anløbene i Uruguay, Punta del Este bliver aflyst. Vi nyder alligevel tiden til søs, nu er vejret igen blevet varmt og solrigt, så vi kan også nyde tiden ved poolen.

Aftenen inden ankomst til Porto Madryn får vi turens tredje melding om ændring af sejlplanen. Der er udbrudt storstrejke blandt havnearbejderne i byen, så vi vil ikke have mulighed for at kunne komme i land, og nu sejler vi alligevel til Punta del Este i Uruguay.

Punta Del Este er en badeby, der om sommeren (december, januar og til medio februar) er et yndet tilholdssted for kendte politikere, filmstjerner, andre berømtheder og velbeslåede borgere fra de omkringliggende lande, ca. 100.000 mennesker. Resten af året bor der kun ca. 10.000 i byen, og det meste er lukket ned.

Vi sejles igen ind med tenderbåd, vi tager ikke på udflugt, men går tur rundt i byen. Der er overdådig og pralende arkitektur. Imponerende herskabsvillaer og prominente bygninger står side om side. Byen har en lang uberørt kyststrækning med mange gode strande samt en stor lystbådehavn. Ved fiskernes kaj – udsalg, af i øvrigt lækre fisk, fodres søløver med afskær fra de fileterede fisk..
Solen skinner lige til vi tager tilbage med tenderbåden sidst på eftermiddagen, hvor det igen bliver regnvejr, så endnu engang har vi været heldige med vejret.

Næste havn er Montevideo, Uruguays hovedstad, med 1,3 millioner indbyggere. Byen er Uruguays største og samtidig den vigtigste havneby og hele 80 % af landets eksport udgår herfra. Vi vælger også her en byrundtur, hvor vi bl.a. får set den gamle bydel, byens største plads Constitution Square, katedralen, rådhuset og et smukt beliggende mindesmærke for faldne soldater. Vi har en meget vidende guide, der fortæller meget om landet. Den gamle bydel har et væld af arkitektur fra den spanske kolonitid og gamle historiske bygninger, og langs havnefronten findes utallige sandstrande, men en stor del af den indre by er grå og præget af forfald. Vi ser også usle blikskure, hvor immigranter bor og lever af at samle affald m.m. og må overleve for 35 danske kroner om dagen.

Sidste havn erBuenos Aires, her ligger skibet til kaj i 2 dage, så også her tager vi pga. byens størrelse - ca. 14 millioner indbyggere - på den af skibet udbudte bytur, selv om vi har nogle dages ophold her efter krydstogtet. Byen er en interessant blanding af italiensk, især fransk, spansk og engelsk byggestil. En stor del af byens befolkning nedstammer fra italienske og franske immigranter, og de giver byen et tydeligt præg med dens mange tøj - og designbutikker, isbarer og restauranter. Byen er også kaldt Sydamerikas Paris. Dog ser vi nu en stigende spansk indflydelse, særligt i restaurantlivet. Buenos Aires er med sine ca.14 millioner indbyggere en af Sydamerikas største byer. Byens centrum med tre millioner indbyggere udgør et selvstyrende område, Capital Federal.

Der er flere bydele. Vi besøger bl.a.La Boca, der  er kendt for sine farvestrålende gader, tangoen og fodboldklubben Boca Juniors. Recoleta er en mondæn bydel inde i byen med dyre restauranter, natklubber, biografer og caféer. Bydelen er dog mest kendt for sin kirkegård, hvor María Eva Duarte de Perón, kendt som Evita, ligger begravet. Vi besøger kirkegården, der ligner en lille by med snorlige gader og imponerende mausolæer med flotte udsmykninger. Desværre regner det kraftigt, så her må paraplyerne tages i brug. Vi besøger Plaza de Mayo med præsidentpaladset, som har navnet Casa Rosado, da bygningen er lyserød. Det var her Evita Peron stod på balkonen. På pladsen ligger også byens flotte domkirke, det var her den nuværende pave var biskop inden sin udnævnelse. Vi ser også Puerto Madero, den nye hippe bydel. I dette gamle dokområde huser pakhusene i dag eksklusive restauranter, caféer og lejligheder. Bydelens vartegn er den smukke bro "Puente de la mujer", broen til kvinden skabt af den spanske arkitekt Santiago Calatrava. Vi kører bl.a. på Avenuen 9. juli, der er verdens bredeste boulevard og gennemskærer den centrale del af byen. Også på turen her har vi en meget kompetent guide, så vi føler os godt rustet til nogle dage på egen hånd.

Efter 2 pragtfulde uger tager vi afsked med skibet og kører til vort hotel, som vi har booket for en enkelt nat. Hotellet ligger lige i centrum, tæt ved Avenuen 9 Juli, og byens gågader, men i et nedslidt kvarter, som man kan se har haft sin storhedstid for 100 år siden. Man kan se, at man så småt er begyndt at renovere, men der er mange faldefærdige huse. Hotellet er en gammel beboelsesejendom, der for nogle år siden er renoveret til lejlighedshotel, så vi bor fint i gåafstand til den centrale del af byen. Hotelværelset er acceptabelt med højt til loftet, vi skal jo kun bo her én nat.

Næste dag kører vi 120 km med taxa til San Antonio de Areca, en autentisk gauchoby, med ca. 20.000 indbyggere. Her har vi booket 3 nætter på det lille familieejede hotel Paradores Draghi. Her bor vi i en lille oase i centrum af byen. Stedet ejes af en familie, af en mor, en søn der er sølvsmed og arbejder i stedets sølvsmedje, en datter, Lucilla, der står for værelsesudlejningen og en datter der står for salget af smykker med mere fra det fine sølvmuseum, som familien ejer. Her i museet er meget flotte eksempler på den sølvudsmykning gauchoerne har på deres heste, når der er opvisninger m.m., og i sølvsmedjen arbejdes der stadig med sølvudstyr til gauchoer og hestene.

Lucilla hjælper os med at arrangere et besøg på ”Estancia la Portena” – en ranch ca. 10 km uden for byen. Her kan man også bo, men vi er glade for at vi valgte opholdet i byen, selvom vi havde en oplevelsesrig dag. Gården ligger 4 km fra en asfalteret vej, så ved markvejen bliver vi og et canadisk ægtepar samt deres guide afhentet af gårdens ejer i en ældre landrover, der tidligere havde fungeret som militærambulance. Da det inden vort besøg har regnet 4 døgn i træk er den lerede vej værre end en pløjemark, og det ender da også med, at landroveren sætter sig fast, og da den er ved at være fri kan den ikke starte. Vi ”reddes” af en gaucho i bil, han skal senere underholde os med ridning, sang og dans. Han kører os til ranchen, hvor vi modtages med vin, vand, saft og små argentinske snacks. Herefter er der mulighed for en ridetur rundt i området, det benytter vi begge os af!!!  Det er mange år siden vi har siddet på en hesteryg, men da der er fine sadler, går det fint.

Efter ridningen bliver vi budt på et typisk argentinsk måltid, asado og parilla, grilstegt kød og meget salat samt en god rødvin m.m. Efter middagen er der musikalsk underholdning med guitarspil, sang og dans. Derefter er der en spadseretur rundt på ranchen, der bl.a. har flere træer, der er mange hundrede år gamle. Vor redningsmand fra tidligere viser på hesteryg, hvordan man rider en slags ringridning, i fuld gallop, og fanger en lille(finger)ring på et spyd. Ringen foræres til en af de kvinder, der ser på, så nu har Hanne fået både ring og knus af en gaucho! Besøget sluttes af med et stort kagebord samt kaffe og te. Landroveren er køreklar igen, tror man, men nu er der 2 chauffører, så når den går i stå må den ene træde på speederen, mens den anden ”pumper” motoren udenfor. Det ender da også med at bilen sætter sig fast igen, men da er vi heldigvis lige ved asfaltvejen og den tilkaldte taxa.

Næste dag besøger vi et fint gaucho-museeum i byen. Museeet er et lille frilandsmuseeum, der i forskellige bygninger viser, hvordan gauchoerne har levet med billeder, møbler, malerier, redskaber, værktøj m.m. I parken omkring er der mange af de grønne papegøjer.

De 2 hele dage, vi er i byen er der flot vejr med sol og varme, men om natten og morgenen på vor afrejsedag er der et kraftigt tordenvejr, og der falder 60 millimeter regn på få timer, så der står rigtig meget vand langs vejen og på markerne på vej tilbage til Buenos Aires. Vi er endnu engang rigtig glade for, at vi ikke havde booket ophold på Estancia la Portena.

Tilbage igen i Buenos Aires booker vi ind på vort tidligere hotel, endnu engang glade for at bo centralt. Vi får denne gang et bedre værelse. Det er vi glade for, da vi næste formiddag ”tvinges” til at blive på hotellet. Nu er torden-uvejret nemlig nået til Buenos Aires. I løbet af morgenen og formiddagen falder der 200 millimeter regn, da vi om eftermiddagen går rundt i centrum, ser vi også et meget gammelt, stort træ, der er ramt af et lyn og har mistet en af de store grene. Om aftenen spiser vi for anden gang på en autentisk argentinsk restaurant og får igen en dejlig mør og stor bøf til en særdeles lav pris og god Malbech-vin til 45 kr. for en flaske. Man kan spise godt og billigt på argentinske restauranter.

Hjemturen næste dag går også over Paris, denne gang tager flyveturen dog kun 12 timer, men da vi har 6 timers ventetid her, er vi trætte da vi lander i København, men beriget med rigtig mange gode indtryk. Vi kan varmt anbefale alle at prøve noget tilsvarende!