Fra Toul via Nancy til Metz

Nancy, søndag 14. juli, Bastilledagen.🤩

Vi bliver en uge i Toul. Den ældste del af byen er omgivet af et meget velbevaret fæstningsværk omgivet af kanaler. Byen har mange gange været udsat for krige, så der findes flere store krigsmindesmærker. Byens domkirke med sammenhørende kloster er under restaurering. Vi overværer et flot lysshow i klosterets atriumgård en aften. Også i havnen er der underholdning. En af aftnerne er der stort grillparty, hvor der er gratis grillstegt lam samt smagsprøver af nogle af egnens specialiteter - efterfulgt af filmen "De urørlige" på storskærm. Det er gratis at deltage for såvel de af byens indbyggere, der har lyst samt alle sejlere. Der er tændt store grill, så folk også kan stege deres eget indkøbte kød. Det er meget hyggeligt og foregår i en afslappet stemning. Vi hygger os med 2 andre danske sejlerpar, der også ligger i havnen et par dage, Yrsa og Lars fra Sønderborg samt Birthe og Poul Erik fra Juelsminde.
Onsdag forlader vi så Toul med båd. Vi sejler ca. 35 km ad Canal de la Marne au Rhin til storbyen Nancy. Vi har 8 slusninger, 6 der bringer os 24 m ned og 2 der bringer os 10 m op.

Her i Nancy ligger havnen lige ved byens centrum tæt på butikker m.m. Der er plads til ca 40 både. Havnen er pakket med "skohorn", der ligger også flere både langs kanalen. Den første nat må vi fortøje uden på en engelsk båd, men da vi står tidligt op, lykkes det os at få en god plads næste morgen. Her er fine badefaciliteter,men ingen internet, selvom det er angivet i "Havnelodsen" for 2013. Vi henter bilen hertil fra Epinal og har igen en fin tog- og biltur.

Byen Nancy har rigtig mange flotte og velrestaurerede bygninger fra dengang den var hertugsæde. Den største plads er nok 200 x 200 m og omgivet af et flot rådhus og fine sandskurede palæer med guldudsmykning, om aftenen er alt oplyst. Alle indgange til pladsen er forsynede med fantastiske guldudsmykkede smedejernsgitre med forgyldte smedejernslygter, som også findes på pladsen. Der er meget rent overalt. På pladsen er cafeer og restauranter, og bag pladsen findes byens restaurationsgader med mindst 50 restauranter, så der er et leben af mennesker. Lige op til pladsen og hertugpalæet er en af byens parker med rosenhave og et minizoo. Byen har en torvehal med et stort indendørs marked med alle slags specialiteter, der får tænderne til at løbe i vand. Byens mange museer har her i sommer alle udstillinger med tilknytning til renaissancen.

Franskmændene festligholder virkelig nationaldagen, bastilledagen. Fredag aften kører vi i bil tilbage til Toul. Her oplever vi et fantastik pyroteknisk lys og fyrværkerishow af dimensioner ved byens voldanlæg ved kanalen med domkirken som baggrund " Toul Feu, Tout Flamme". Minst 25000 mennesker er samlet, og vi får en 40 minutters forestilling med lyd, laserlys, fyrværkeri m.m.
Her i byen var der allerede lørdag musik og fyrværkeri , i eftermiddag er der musikalsk underholdning i parken, og i aften kulminerer det hele med festfyrværkeri ved floden, 10 minutters gang her fra havnen.

Pont-a-Mousson - lørdag 20. juni.🙂

Fyrværkeriet søndag aften med ledsagende musik varer en halv time og er fantastisk flot. Også her er der mindst 25000 tilskuere.

Mandag kører vi en længere tur i Lorraine. Vi kører først langs Canal de la Marne au Rhin. Vi besøger bl. a "skibselevatoren" ved Arzviller, der blev taget i brug i 1969 som erstatning for 17 sluser. En sejlads der tidligere varede 8-10 timer varer nu 25 minutter, men den 4. juli i år sejlede en mindre passagerbåd ind i den ene broklap med den konsekvens, at de tilstødende kanal- og tunnelafsnit - ialt 8 km blev tømt for vand, og adskillige skibe stod på bunden. Det forudses, at det vil vare omkring et halvt år at få elevatoren repareret, så mange sydtyskerne, schweizere m.m., der normalt sejler den vej ind og ud i Frankrig, må nu finde andre og meget længere nordligere sejlruter og vælger måske ikke at sejle til Frankrig i år. Vi kan konstatere, at det får mærkbar indflydelse på de nordfranske havnens indtjening, idet der ikke er nær så mange gæstebåde i havnene og på floden som ellers.
Vi kører på tværs til Metz for at kigge på havnene langs Moselle for at undersøge, hvor det vil være hensigtsmæssigt senere at placere bilen. Vi beslutter os for Pont-a-Mousson.

Onsdag forlader vi Nancy for denne gang og fortsætter nordpå ad Moselle. Vi sejler ca. 30 km, vi har 4 slusninger, der bringer os ca. 20 m ned. Vi går i havn her i Pont-a-Mousson, en fin havn med gode faciliteter, bl.a. gratis vaskemaskine og tørretumbler, andre steder har vi betalt 10 Euro for en vask, der er ikke internet, men nærmeste nabo er en McDonnalds, så igen benytter vi deres net.
Havnen har en gæstekaj, men der er kun få andre sejlende gæster. Til gengæld er området ved havnen hver aften fyldt op med godt 40 autocampere.

Torsdag henter vi bilen i Nancy og foretager storindkøb på tilbagevejen. Fredag aflægger vi besøg i Premontres-klostret, der ligger nabo til havnen og blev grundlagt i 1705 som nabo til et berømt Jesuiteruniversitet. Universitetet blev senere ødelagt af krig, revolution og industrialisering, men klosteret overlevede og blev bl.a brugt som hospital fra 1912 til 1944, hvor det sammen med broen over Moselle blev næsten totalt ødelagt. Takket være flere store donationer er klostret siden 1964 opbygget og omdannet til et af de mest betydningsfulde kulturcentre af sin art i Frankrig. I klostergården med flere forskellige planter afholdes ligesom i forskellige rum udstillinger. Lige nu en fantastik udstilling med mere end 400 forskellige krystalglas. Vi har tidligere her i Frankrig set kirker omdannet til bibliotek eller boghandel. Her i klosterkirken var der dækket op til bryllup for ca 130 gæster med dansegulv, køkkenudstyr m.m.

På den anden side af broen er byens centrum, en stor trekantet plads omgivet af arkader. Her findes rådhus, cafeer og butikker. Lige bag pladsen findes byens torvehal, der benyttes hver lørdag, når der er marked. Her summer det af liv, ligesom på den store parkeringsplads, der er omdannet til et stort kræmmer/ loppemarked.

Metz, tirsdag den 23. juli 😀

Vi forlader Pont-a-Mousson mandag og sejler videre nordpå ad Moselle og efter ca. 30 km, kun 2 slusninger, ialt 12, m ned når vi Metz på 4 timer. Havnen her ligger flot lige ved byens centrum med gågader m.m og med udsigt til bl.a. domkirken, og vi har en fin plads. Her er meget fine forhold, også her gratis vaskemaskine og der er internet i havnekontoret. Byen har flere interessante bygninger m.m., så vi bliver her min. en uge, inder vi sejler nordpå. Vort slutmål er en lille havn nord for Trier ved Mosel, hvor vi har booket vinterplads på land til båden fra 1. september.

| Svar

Nyeste kommentarer

06.08 | 12:18

Dejligt at I endelig er på farten igen.

23.07 | 17:22

Kære begge
Sikke en herlig tur. Fuld af arbejde og gode oplevelser. Det må være skønt at komme tilbage og tilmed møde gamle venner.

23.07 | 15:07

Forsat god tur

21.06 | 18:24

Ser hyggeligt ud 🍷😎
Kh Susanne