Søndag 5. juni - Grundlovsdag

Overskrift 1

Rejsebrev 3 2011

 

Søndag 5. juni

Vi bliver i Namur til lørdag. Vi ligger i en pragtfuld havn med udsigt til den gamle borg/fæstningsværk, der blev påbegyndt i det 10. århundrede. Hele området er oplyst om aftenen. I byen er der 4 dages gøglerfestival, og den indre/gamle by er afspærret for biltrafik, så især torsdag – Kristi Himmelfartsdag er der tusindvis af mennesker på gaderne samt på de udendørs restauranter, lige ved siden af havnen er flere gader spærret af for at give plads til det største gademarked, vi har set  nogen steder.  Vi får oplyst, at den 3. sluse på Meuse mod Frankrig er i stykker, en jernbanebro tilbage, hvor vi kom fra, bliver repareret og lukker floden, samt at sejladsen på Sambre retning Frankrig også er spærret, så der er kun lokaltrafik på floderne, da ingen kan komme videre. Slusen i vores retning er klar igen fredag eftermiddag, men vi bliver her til lørdag og får foretaget indkøb m.m.

Lørdag sejler vi så 30 km sydpå ad Meuse, vi passerer 7 sluser og bliver i alt løfter 14,5 m op. Det er en meget flot sejlads, flere steder er der høje klipper i siderne og mange slotte. Vi har solskin og over 30 grader, så det er en dejlig tur. Vi sejler igennem en større by Dinant, hvor der også er et fæstningsværk, men tager en slusning mere og ligger på anbefaling af en tysk sejler ind i en lille havn, der ligger i en lagune i et naturskønt område. Her er alle faciliteter, og i den nærliggende landsby(1 km væk) er der endog en Michelin-restaurant, hvor vi nyder en dejlig middag og festligholder vores bryllupsdag.  Resten af aftenen tilbringer vi på bagdækket i tørvejr under vor sprayhood og overværer et af de største tordenvejr, vi har set i længere tid.  Det bliver ved i et par timer, og regnen styrter ned i tove.

I dag holder vi søndagsfri i havnen, og da der her er vaskemaskine, får vi vasket i bund, får læst nyheder på nettet, klaret korrespondance, opdateret hjemmeside m.m.. Vi er usikre på, hvor længe det varer, før vi igen har disse faciliteter til rådighed. Vi har nu kun 15 km og én sluse, før vi når grænsen til Frankrig ved Givet.

Inger Rasch 05.06.2011 16:32

Hej Hanne og Bo!
Jeg har med fornøjelse læst jeres rejsebreve og vil følge jer på den videre sejllads.
Mange hilsner fra Inger Rasch

Hanne Hansen 05.06.2011 18:09

Kære Inger.
Tak for din hilsen. Håber I må få nogle gode oplevelser med seniorerne. Hilsen til jer alle. Ønsker dig og Thomas en god sommer. Hilsen Boe og Hanne

| Svar

Nyeste kommentarer

06.08 | 12:18

Dejligt at I endelig er på farten igen.

23.07 | 17:22

Kære begge
Sikke en herlig tur. Fuld af arbejde og gode oplevelser. Det må være skønt at komme tilbage og tilmed møde gamle venner.

23.07 | 15:07

Forsat god tur

21.06 | 18:24

Ser hyggeligt ud 🍷😎
Kh Susanne