Fra Lyon til Corre

Så er der 4 m op
Dagens stork

Corre lørdag  27. august

 

Vi nåede tilbage til Corre i går efter 45 dages “sejlads”, ca 800 km og med 48 slusninger og 4 tunneller.

På tilbageturen fra Lyon var slusningerne nu op, og i de dybe måtte Hanne op ad stigen igen, vi kender sluserne nu og ved, hvornår det er nødvendigt. Vi gjorde ophold i de samme havne som på nedturen og blev også en uge i Chalon sur Saône denne gang. Vi havde planlagt et stop ved campingpladsen i Gray, men her var alle bådpladser fyldt op, da franskmændene har haft deres sidste ferieuge, så vi fortsatte til næste havn, Seveaux - en fin sejldag på 10 timer, 80 km og med 11 slusninger og en tunnel.

Franskmændenes ferieuge har også betydet, at vi i denne uge har set flere både på vandet end de første 5-6 uger, hvoraf de fleste lejebåde, så vi oplevede  for første gang i år lidt ventetid ved nogle sluser.

Vi har haft en  meget fin sejlads uden uheld, og kileremmen vi fik foræret af en fragtskipper i 2011 holder endnu! Vejret har været fantastisk, vi har haft 2 gråvejrsdage ellers fuld sol hver dag.

Vi holder weekend her i Corre, vi skal mødes på havnens restaurant i aften med et par hollændere, vi har snakket med i flere havne, de er fanget her med deres båd pga de lukkede kanaler, så de efterlader deres båd for vinteren her. Samtlige havne herfra til Lyon er fyldt op til bristepunktet og mange både må sættes på land.

På mandag tager vi lidt i Rick Steins fodspor og kører til Auvergnes højland, hvor der bl.a. er flere udslukte vulkaner. Vi har booket ophold de første 2 dage og vil så tage stilling fra dag til dag, hvad vi vil se, og hvor vi vil bo.

Når vi er tilbage ved båden igen, skal alt jo lukkes ned igen og næsen vendes tilbage mod Danmark, så vi er tilbage midt i september.

| Svar

Nyeste kommentarer

06.08 | 12:18

Dejligt at I endelig er på farten igen.

23.07 | 17:22

Kære begge
Sikke en herlig tur. Fuld af arbejde og gode oplevelser. Det må være skønt at komme tilbage og tilmed møde gamle venner.

23.07 | 15:07

Forsat god tur

21.06 | 18:24

Ser hyggeligt ud 🍷😎
Kh Susanne